Viser opslag med etiketten gul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gul. Vis alle opslag

mandag den 28. juni 2010

Perzille



Brug 5 min af din dag på at kigge indenfor hos PerZille. Perzille er ny blogger, så tag godt i mod hende. Hun laver blandt andet de dejligste billeder. Dette gule billede måtte gerne hænge i min stue...
Det er lidt sjovt, når de veje man vælger i livet, mødes med andres veje. Nogle gange bare for en enkelt gang, andre gange gentager disse møder sig. Sådan har det været for mig med Stine, som er pigen bag Perzille.
Da Jalte for godt 6 år siden skulle døbes, havde jeg set et skønt lille billede, som ville være en god gave til dåben. Da vi 2½ år senere skulle have døbt Carla, skulle hun jo også have et billede... Men jeg kunne ikke finde Stine! Googlede mange gange, forgæves. Men lige pludselig fandt jeg hende og Carla fik sit billede.
For et par måneder siden blev jeg kontaktet, om jeg ville være med i From Heart to Heart projektet. Her genfandt jeg Stine, og nu ved jeg hvor jeg altid kan finde hende.

fredag den 18. juni 2010

gul - gul og mere gul



Carla fylder 4 år til august og egentlig skulle hun have haft sin Wilma dukke. Da vi så hende færdig hos Wenche, kunne vi bare ikke vente. Så gaven i år består af Wilma tilbehør. Den sidste uge har jeg arbejdet på dette lille patchwork projekt. Mit første, men absolut ikke det sidtse. Jeg har brugt stof i gule nuancer både nyt og gammelt. Jeg er selv vældig tilfreds med resultatet og glæder mig til at give det videre til den lille dukkemor.



Det lille glade ansigt har været en lille sol på et par bukser, jeg lavede til Carla for et par år siden. Der er Marimekko, gammelt sengetøj, lidt stof der er byttet med Mette, der er små æbler fra USA og fine 50´er inspirerede påklædningsdukker....



På det lille tæppe, der måler 48x52 cm, er der en lille sekskant, der ikke er gul men hvid. Det er det sidste af et broderi fra et hovedpudebetræk med min farmors pigenavns initialer. Resten af broderiet syede jeg ind i en pude til min far, da han sidste efterår fyldte 60.



Bagsiden af tæppet er lidt mere orange og har de yndigste små blomster strøet med let hånd. Håber jeg kan holde øjnene åbne og få håndsyet kanten i aften.

søndag den 7. marts 2010

sytøj - strikketøj - dukketøj


Carla bestilte efter nattøjet til Wilma kjoler. Jeg fandt lidt frem og det blev til 2 fine kjoler. En blå med lidt brunt mønster og små tern i halsen.
Her er kjolen i fuld længde. Likdt a-facon og rundet underkant. I ærmerne brugte jeg lidt "knæk"elastik fra lageret, så de kom til at pose lidt.
Der skulle selvfølgelig også lidt små sko til. Tog udgangspunkt i en skøn dukketøjs bog og rettede til efter de skønne små sko Wenche havde syet tiil Wilma. Det er noget småt noget at sy, men jeg er vild med det.
Langt om længe er det blevet til noget strik til mig selv... Jeg strikker gult og jeg tror det ender godt. Det er Pine af Helga Isager. Helga laver fede designs, men man skal være god til at strikke, da det ikke er alt der er logisk i hendes opskirfter. Denne bliver et hit, kan jeg mærke og måske jeg skulle bestille lidt mørkegrå til en lidt mere dæmpet udgave.