Viser indlæg med etiketten strik. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten strik. Vis alle indlæg

tirsdag den 23. oktober 2012

Den lille hånd...



Jasen, Mads Nørgaard og kolde fingre gav mig inspiration til disse små fine håndledsvarmere til Carla. Må da også selv have et par.

mandag den 22. oktober 2012

Så er han klar...



Så blev Jalte endelig klar til at komme ud i den store strikkeverden. Det tog desværre noget længere tid end beregnet, øv. Men nu er han her.
I opskriften er hedder str 1 - 2 - 3 - 4/5 år.
Vil du gerne have fingrene i Jalte og strikke den skønne lune trøje, kan du skrive en kommentar herunder med din mailadresse, så kontakter jeg dig. Eller du kan skrive til mig på dortea74(a)hotmail.com, skriv gerne Jalte i emnefeltet.

Var da lige ved at glemme prisen... 40 kr.
Dejlig dag til jer alle

søndag den 9. september 2012

Her er Jalte





 
 
I dag er der blevet hygget på Blommevænge. Det har bare været så rart at have en dag uden planer og forpligtelser.
Jeg fik endelig lavet denne trøje færdig. Rent faktisk manglede jeg kun knapperne... Oversskuddet har ikke rigtig været til strik den sidtse tid, da jeg er begyndt at læse. Jeg skal være pæd. IT-vejleder på min skole og er begyndt på et pæd diplom.
Jalte som trøjen hedder, er opkaldt efter min egen skønne søn. Det var vist på tide , at han skulle ligge navn til en opskrift.
Trøjen startede jeg på i sommerferien, skrev ordene til efter den første trøje, så nu mangler jeg kun at regne lidt, inden jeg kan udgive den.
jeg håber I kan lide ham Jalte.


onsdag den 22. august 2012

En strikkesalon

Jeg har haft gang i pindene og tankerne denne sommer.
På pindene er vokset en lille ny og fin trøje frem, hvor det er vrangen der skal vende ud. Jeg er blevet rigtig glad for resultatet og glæder mig til at kunne sende opskriften ud i verden.





Tankerne har kredset rundt om en lille pop-up strikkesalon. Tanken er at jeg i Strikkesalonen vil udbyde strikkework-shops, strikke-caféer, vise mine ting frem og fortælle om mit arbejde med garn.
Indtil videre er Strikkesalonen virtuel og findes her. Har du lyst må du meget gerne være med.

torsdag den 17. maj 2012

Den nyeste model...





Lidt billedspam af en frisk og finurlig fyr.
Fik lokket min skønne søn til at gå en tur ud i haven, efter vi kom hjem fra SFO´en. Han gik over mod legehuset og moderen knipsede løs. Det jeg skulle have billeder af, var trøjen.
Jeg er nemlig færdig med at strikke modeller til min næste opskrift. Opskriften skal nu bare skrives og billeder af modellerne skal tages, inden det hele sendes til Helga. Det bliver gennem Isager at denne opskrift skal sælges.
Trøjen, som Jalte har på, er str 8 år. Jalte er 8 og endda en høj en af slagsen. I opskriften bliver str. 2 - 4 - 6 og 8 år.
Glæder mig til at få den ud i verden til jer strikkeglade kvinder. Jeg synes, at modellen er fin, om man er 6 mdr eller 8 år. Men hvad synes I?

torsdag den 1. marts 2012

Mini strik


Jeg har længe gået med ideer til mere dukketøj til Wilma og da vi tog på et mini cruise til Oslo i sidste uge fik jeg gjort lidt ved det.


En lille bitte udgave af Carlas kappe, den må vist hedde Carlas dukke. Det blev også til et sæt puls eller rettere armvarmere med snoninger på oversiden.


Jeg tror den lille dukkehånd kan holde varmen.


Wilma i det nye strik og datteren er glad.


Er ude i endnu et mini-projekt, en lille bitte lillebrorvest.

søndag den 12. februar 2012

Dolls´n´Darlings


Jeg har længe gerne ville strikke og lave en opskrift på et baby/barnevognstæppe. Idéerne har været der, men ikke den helt rigtige. Men for et par uger siden kom det til mig. Jeg afprøvede idéen, hvilket endte som et lille fint tæppe til Wilma.



Jeg startede med mønsteret i midten og strikkede afslutningsvis kanten på.


Her er mit bud på et barnevogns/babytæppe. Jeg er ret vild med det fine mønster tilsat en bred retstrikket kant. Kanten giver tæppet tyngde og tager toppen af det pusse nussede.


Det store tæppe er strikket i en fin lys brun/grå farve tilsat en frisk grøn som kant. Håber inden alt for længe at kunne præsentere opskriften på Dolls´n´Darlings for jer.

torsdag den 29. december 2011

Storebror en strikkeproces


Her er Storebror. Jeg er glad for resultatet. Denne råhvide version med de små fine duffelcoatknapper er jeg selv ret begejstret for. Storebror har efterhånden været længe undervejs. Der er nemlig blevet strikket julegaver i december. Ikke gaver som jeg selv skulle give væk, men som andre skulle give væk. En trøje for en af mandens kollegaer og derefter en trøje for en af mine egne.


Der er strikket forskellige størrelser og en lille variant. Så med i Storbror opskriften kommer en søster. Søster åbnes/lukkes kun i den ene side.



Der er også styrikket i forskellige garner. Den lyse brune og den røde er begge strikket i velkendt blackhill fra garnudsalg. Den Strorbrorvesten med de mørkebrune knapper er strikket i ukendt med skønt skønt samarkand garn fra Dorthes butik Modestoffer. Garnet er blødt og lækkert og med en skøn glans fra silken.


Der skrives noter, der rettes og lige om lidt er opskriften færdig og klar til at blive strikket til alle de skønne drenge og piger mellem 2 og 5 år.
Vestene i denne post bliver sat til salg, da jeg ikke har brug for så mange veste i samme stil.
Den råhvide vest øverst er str. ca 2 år. Den er 26 cm bred og 33 cm lang. Prisen er 225 kr inkl. porto.

lørdag den 22. oktober 2011

Jasen


Her er Jasen. En vest til drengene eller pigerne med et lille ærme. Man kunne evt. forlænge det en smule så det gik til albuen, det kunne være fint og skal helt sikkert afprøves.


Jasen strikkes fra ærme til ærme, bærestykket samles af en smal kontraststribe, og til sidst strikkes bullen. Der er ikke ret mange lange pinde og Jasen er strikket udelukkende i retstrikning.


Som på flere af mine andre ting lukkes Jasen asymetrisk. Synes det er meget praktisk. Hvis man er lille og ligger på maven og leger, er det ikke sjovt at ligge på en knap.
Jasen er opkaldt efter min lille skønne nevø, som af sin far kaldes for gamle jas. En lille gut, som jeg har et helt særligt forhold til.
Inden længe kommer Jasen til salg i min lille butik. Men han kan også købes her via dette indlæg.

Efterårsstrik


Det er efterhånden længe siden der er blevet blogget...
Der er blevet strikket og lige pludselig var bunken af projekter, der skulle have hæftet ender, ret stor!


Det er blevet til 3 huer, der er en opskrift på vej. Det er der flere af jer, der har ønsket.
3 stk Jasen, min nye opskrift. Den skal have lov at have sit eget indlæg.
Jeg har også strikket 1 søster. Min Lillebror har fået vokseværk så en Storebror er på vej og i den opskrift kommer også en søster.
Søsteren lukkes kun i den ene side. Storebror og søster skal I nok også komme til at se og høre mere om.
Nederst i bunken ligger Den voksne tøs.


I gemmerne fandt jeg en lille stak huer. Jeg strikkede dem for at prøve forskellige farvekombinationer af. De 2 første er de mindste, str er 0-6 mdr.


Disse er mellemstr ca 6-12 mdr.


Disse er de størtse, str er ca 1 - 1½ år. Har du brug for en lille hue? Jeg vil nemlig gerne af med disse.

tirsdag den 13. september 2011

hue...


Jeg er blevet sprugt om jeg skriver opskriften til denne lille hue i hulkrus. Det vil jeg da mægtig gerne, hvis der er mere end 1 der gerne vil eje den. Vil I det?

søndag den 14. august 2011

overvældet, glad og Wilmas vinter


Jeg er så glad og overvældet over alle de mails, jeg har fået i forbindelse med udgivelsen af Carlas mor. Mange tak. I disse dage har jeg desværre ikke tid til at svare jer alle personligt. Det er 1. skoledag i morgen. Men I skal vide, at jeg er glad for hver en kommentar og mail, jeg har modtaget i den forbindelse.


Til de nye læsere der er kommet til, måske via Karen, velkommen til. Det glæder mig også meget.


Det øverste billede er den helt lille model - 3-6 mdr. Modellen herover str 2-3 år- der mangler lige et par knapper, men så kan I bedre se, at underfaldet har en anden farver end resten af bærestykket.

Her er Wilmas vinter bagfra.
Jeg har fået lagt sidste hånd på opskriften. En del af jeg har ventet meget tålmodigt - tak. Wilmas vinter er en lille tunika i frække farver. Str hedder 3-6 mdr, 12 mdr, 2-3 år, 4-5 år og 6-8 år og kan købes herunder med en kommentar, husk jeres mailadresse eller ved at sende mig en mail på dortea(a)hotmail.com. Prisen er som vanligt 40 kr.
Fortsat god dag, min er.

fredag den 12. august 2011

opskrifter til den store verden


Jeg har lige opdaget, at jeg i dag er dagens perleblogger hos Karen. Så til alle jer der kigger forbi via Karen, så skal I væe så hjertelig velkommen.
Grunden til min stilhed er at der er blevet strikket, læst korrektur, syet en masse. Jeg har gang i flere projekter samtidig med skolestarten. (Jeg er jo Skolelærer). Her til morgen er der pakket opskrifter der skal sendes til Vejen, hvor Dorthe venter på dem, så de kan blive lagt på hylden i hendes butik - modestoffer. Jeg bliver så glad hver gang der kommer positiv respons på mine ting. Stolthed er den følelse der dukker op i min krop, når andre gerne vil have det i deres forretninger.

På forårsmarkedet i Odense, fik jeg en aftale i hus med Tante Grøn, hvilket gjorde mig så glad. Det er et par søde damer altid med et smil på læben. Mine opskrifter sælges også der, måske har du allerede set dem der.

I går aftes fik jeg læst opskriften til Carlas mor igennem for gud ved hvilen gang. Hun er er nu klar til at erobrer verden. Jeg slynger hende på, når jeg lige straks forladen huset for at køre på job. Hun vil lune mig, når jeg i løbet af dagen vil krydse skolegården mange gange.
Skulle I have lyst til at strikke Carlas mor koster opskriften 40. Den findes i str S/M - M/L -L/XL. Skriv blot en kommentar, så finder vi ud af det.

God dag

søndag den 31. juli 2011

blå og brune retriller


Jeg tegnede i sidste uge en lille tegning af en drengevest. Jeg greb strikkepindene og ud kom denne. Den er ikke som tegningen, men undervejs når jeg strikker, ændre idéerne sig og nye opstår.


Der er ikke hæftet ender eller strikket den planlagte smalle brune halskant.


Der skal et par små justeringer til inden jeg er helt tilfreds, men hvad synes I? skal jeg stoppe her, eller skal jeg arbejde videre, så der bliver en opskrift ud af det?

tirsdag den 19. juli 2011

processen i en opskrift


Nye opskrifter opstår ofte på tidspunkter, hvor jeg egentlig slet ikke har tanker om nyt. Denne lille tunika vest opstod på vej hjem fra sommerferien i Blokhus. Jeg var startet på noget, som slet ikke, farvemæssigt var som jeg ville have det til. Så da vi skulle hjem og jeg havde 3-4 timer bilkørsel foran mig, skulle der noget i gang.  


Jeg greb de 20 grå farver og den lilla, som med sin støvede farve matchede de grå flot. Masker blev slået op, der blev strikket et rundt bærestykke, som er en af mine farvoritter til de små. det sidder nemlig så godt på de små kroppe. Der blev leget lidt med asymetrisk lukning. Da bærestykket var færdigt, fortsatte jeg i striber af 4 omg. Til sidst afsluttede jeg arbejdet ved at indramme striberne med en håndfuld retriller.


Det lille underfald, hvor knapperne skal sys fast, er strikket i en af stribefarverne.


Når jeg strikker til børn, kan jeg godt lide at der med enkle teknikker bliver et flot resultat. Jeg vil gerne at både øvede og ikke så øvede strikkere skal have glæde af mine designs. Strik til børn skal være projekter der er overskuelige, så de bliver færdige mens børnene kan passe det. Den næste størrelse er allerede på pindene, farverne kommer til at se senere i dag, når jeg er kommet godt i gang med striberne.
Måske I har fået lyst til at strikke med, når opskriften inden alt for længe er klar?