Viser opslag med etiketten nissehue. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nissehue. Vis alle opslag

fredag den 10. december 2010

Wilma og Leo


Hver fredag har jeg skemafri. Jeg nyder det, og får nået en masse. Synes jeg selv. Der sys og strikkes bestillinger og der idéudvikles og skabes nye opskrifter. Ungerne har selvom Jalte skal i skole kl 8.00 en mere stille og rolig morgen. Så hele familien har glæde af denne dag.
I dag ville jeg sy nisse/juletøj til ungernes dukke/bamse. Pakke det ind og lægge det i julesokken med en lille hilsen fra nissen. Planen var at de skulle have det på søndag, hvor hele familen tager toget til KBH for at kigge og prøve Pyrus, Kandis og Gyldengrøds kostumer. Et arrangement som cool couture står for. Arrangementet koster 25 kr pr person og hele beløbet går til Børnenes kontor. Kom gerne, der serveres varm kakao...


Øverste billede er den dejlige Wilma i julekjole og ceriserød nissehue med sølv kant. Min tanke var at Carla skulle have en kjole af samme stof på juleaften. Under Wilma Ses Leo. Leo var næsten Jaltes første bamse. Han er blevet udstyret med grøn nissehue og en rød julebusseronne.


God weekend

tirsdag den 23. november 2010

Jul, jul, jul...

I dag da Jalte, Carla og jeg kom hjem, stod der noget på vores trappe til bryggerset... Min far havde været forbi med et "juletræ", jeg havde bestilt til at hænge nogle af mine julesager på. Jeg er så glad for det, for det er så gennemført håndværk og æstetik.
Da jeg ringede og sagde tak, fortalte han, at det kunne skilles ad, så det var nemt at transportere eller gemme væk. Er det ikke gennemtænkt?


Jeg kunne slet ikke lade være med at finde, noget af det der er blevet produceret til på søndag frem.  


Nu er jeg ved at have en idé om hvordan jeg vil stille sagerne til skue. Tror det bliver en rigtig hyggelig dag.

søndag den 15. november 2009

julestue

Jeg er lige flyttet ind her hos blogger, har tidligere boet hos typepad. Jeg tænkte, at der skulle ske noget nyt... Jeg håber, I kan lide, hvad I ser og får lyst til at skrive mig en lille hilsen en gang i mellem. Om et par uger holder jeg sammen med et par andre kreative piger lidt julestue. Du er meget velkommen til at kigge forbi, vi byder på lidt at drikke og lidt juleknas.