tirsdag den 23. november 2010

Jul, jul, jul...

I dag da Jalte, Carla og jeg kom hjem, stod der noget på vores trappe til bryggerset... Min far havde været forbi med et "juletræ", jeg havde bestilt til at hænge nogle af mine julesager på. Jeg er så glad for det, for det er så gennemført håndværk og æstetik.
Da jeg ringede og sagde tak, fortalte han, at det kunne skilles ad, så det var nemt at transportere eller gemme væk. Er det ikke gennemtænkt?


Jeg kunne slet ikke lade være med at finde, noget af det der er blevet produceret til på søndag frem.  


Nu er jeg ved at have en idé om hvordan jeg vil stille sagerne til skue. Tror det bliver en rigtig hyggelig dag.

mandag den 22. november 2010

nu også i lilla


Kunne ikke lade være... så der kom også en lille lilla flok grise til.
Først havde de lagt sig hulter til bulter...


Men de kunne godt finde ud af at stille op på pæne rækker!
Nu laves der altså ikke flere i år.
Inden mit julesalg på søndag tænkte jeg på at sy nogle frugtposer.
En Lillebror mangler knapper og en lille vask
og så mangler en hulens masser filthjerter snor til ophæng.

Måske min veninde gerne ville hjælpe, hvis hun fik et par stykker?

fredag den 19. november 2010

lullaby


Hos Ulla finder du den mest vidunderlige give away, håber virkelig jeg vinder.

søndag den 7. november 2010

glade grise...


Fik lyst til at lave juelgrise, tænkte først på de strikkede lige som Anne, men fandt så et lille fint mønster på syede. Måske en af dem skulle være årets mandelgave? Et godt alternativ til grisen af marcipan.


Har syet i flere forskellige røde farver og givet dem alle et hjertebånd om maven. En lille tråd igennem båndet og så ville de være fine at hænge op, måske på juletræet.


Så stor er flokken blevet indtil nu. Måske jeg får lavet flere til julesalget, måske ikke.