fredag den 26. februar 2010

DIY dukkesokker



Her er Wilms sokker uden Wilma. Jeg har strikket et par små tubesokker, der passer hende perfekt. Skulle nogen af jer have lyst til at prøve er opskriften meget enkel. Sokkerne passer til en dukke på ca 40 - 42 cm.

Slå 32 masker op pind 2,5.
Sokkerne er strikket i forskudt vaffelstrik - 2 ret, 2 vrang, strik 2 omgange.
Forskyd mønsteret med 1 maske, så der nu strikkes 1 vrang, 2 ret, 2 vrang omg ud, slut med 1 vrang, sterik igen 2 omgange.
Gentag forskydningen på hver 3. omgang til du har strikket 46 omgange.
Nu skal der strikkes tå, der strikkes nu kun ret.
2 ret, 2 ret sammen omgangen ud.
Strik 2 omgange ret.
1 ret, 2 ret sammen omgangen ud.
Strik 1 omgang.
2 ret sammen omgangen ud.
Bryd garnet og træk igennen maskerne.
Der hæftes ende og sokkerne er færdige.

Jeg håber I kan bruge mine skriblerier. Skulle der være uklarheder i opskriften er du velkommen til at spørge.

God dag til jer alle.



onsdag den 24. februar 2010

en dejlig dukke



Wilma har fået mere tøj... Da Wilma flyttede ind havde hun det yndigste tøj på, men det kunne hun jo ikke sove i. Derfor måtte moderen i gang ved maskinen og med pindene. Her er resultatet. Det er indtil nu blevet til nattøj, sokker og en lille vest. Vesten er magen til dukketøsen, med en lille ændring i størrelsen af ærmegabene. Opskriften kan du finde her



Wilma i fint småblomstret nattøj og hjemmestrikkede sokker.



Nattøjet uden Wilma. Hver aften får Wilma sit nattøj og sokker på, og hver morgen bliver der skifter tilbage til det fine tøj, som Wenche har syet.



Små lilla hjemmestrikkede sokker i forskudt vaffelstrik. De er små og så søde. Jeg tænker at bringe jer opskriften en af dagene.




mandag den 22. februar 2010

Wilma flytter ind



Posten kom i dag med en pakke til Carla. Og post er altid dejligt at få, især den uventede. Vi var så heldige, at posten kom før hele familien drog i biografen for at se Prinsessen og frøen.



Inden i dukkede det fineste lyselilla og lyserøde silkepapir op. Der var endda også en lille overraskelse med.



Prøv lige at se Carlas ansigt. Hun blev meget glad og overrasket, da hun så indholdet. Det gjorde far og mor nu også, for vi havde glædet os til at se hendes reaktion.



I kassen lå den underskønne Wilma, som Wenche, der er en enormt dygtig dukkemager, havde lavet. De to piger ligner hinanden og lykken var stor. Lidt sjovt med frisuren... Det er ikke ret tit at Carla gider fletninger, men i dag kom hun selv, inden posten kom, og bad om fletninger. Wilma er bare helt perfekt og fuldstændig gennemført. I kan se flere billeder hos Tusindfryd. Tusind tak, Wenche, vi er så glade for dit store arbejde.

sne, sne, sne



I torsdags efter aftensmaden, var det, endnu en gang, tid for snerydning. Jalte hoppede i tøjet og gik med far ud. De hyggede sig. I starten hjælp Jalte til, men det gik hurtigt over i leg. Her et hurtigt klips fra en af de utallige bunker på vejen.



Der var masser af ny sne og Jalte nød det.



Det kom der bla denne skønne engel ud af.

lørdag den 13. februar 2010

dukketøsen



Jeg har strikket en lille vest til Carlas dukke - og skrevet en opskrift. Er der mon en derude i blogland, der har lyst til at teste min opskrift?

mandag den 8. februar 2010

Jalte



Denne skønne dreng er min og i går fyldte han 6 år. Det var en helt særlig dag, for der skulle siges farvel til min lillebror. Daniel, som han hedder, drog i dag mod Australien, hvor han det kommende år skal skrive sit farmaceut speciale. Daniels gave til yndlings nevøen, der også er den eneste, var et lille kemishow, som det han har lavet de sidste par år til kulturnatten på universitetet.



Daniel forbereder sig i køkkenet. Jeg var blevet bedt om at købe rødkål. Jalte og Carla er blevet forsvarligt klædt på med plast dragter og sikkerhedsbriller.



Der blev lavet mange fine ting. I kolberne var der fra start rødkål og kogende vand, ved at komme forskellige "farlige ting" i kolberne skiftede vandet farve til rød, pink, grøn og gul. Det var flot og Jalte var meget optaget af sin gave. Daniel afsluttede det hele med en hjemmelavet bordbombe.
I morges fik vi, med tårer i øjnene sendt ham den lange vej mod Brisbane. Jeg kommer til at savne ham usandsynligt meget. Men vi klarer den, vi har jo skybe.
Tillykke Jalte med de 6 år.

tirsdag den 2. februar 2010

poser



Et par hørposer med frihånds-maskine-broderi. Poserne skal bruges til huer, vanter og halstørklæder.

mandag den 1. februar 2010

den voksne tøs



Så er endnu en bestilling røget af pindene. Denne gang i voksenstrørrelse. En skøn grøn "Den voksne tøs" er på vej til min tante. Jeg håber, den er som forventet. Den første hun fik, er vist næsten slidt op, så mon ikke den hitter.
Stoffet, som jeg har lagt vesten på, er jeg ret vild med. Et af de første retro dynebetræk jeg fandt var dette, men i en noget lysere udgave. Det var blevet vasket godt, men stadig helt og pænt. For en lille måneds tid siden fandt jeg dette i en anden genbrug, og kunne se hvordan det oprindeligt havde set ud. Fuld fart på farverne.