
Her er Wilms sokker uden Wilma. Jeg har strikket et par små tubesokker, der passer hende perfekt. Skulle nogen af jer have lyst til at prøve er opskriften meget enkel. Sokkerne passer til en dukke på ca 40 - 42 cm.
Slå 32 masker op pind 2,5.
Sokkerne er strikket i forskudt vaffelstrik - 2 ret, 2 vrang, strik 2 omgange.
Forskyd mønsteret med 1 maske, så der nu strikkes 1 vrang, 2 ret, 2 vrang omg ud, slut med 1 vrang, sterik igen 2 omgange.
Gentag forskydningen på hver 3. omgang til du har strikket 46 omgange.
Nu skal der strikkes tå, der strikkes nu kun ret.
2 ret, 2 ret sammen omgangen ud.
Strik 2 omgange ret.
1 ret, 2 ret sammen omgangen ud.
Strik 1 omgang.
2 ret sammen omgangen ud.
Bryd garnet og træk igennen maskerne.
Der hæftes ende og sokkerne er færdige.
Jeg håber I kan bruge mine skriblerier. Skulle der være uklarheder i opskriften er du velkommen til at spørge.
God dag til jer alle.
