
Med til Snekkersten kom også denne lille grønne retro tumling. Det store skæve smil gør mig glad. Håber også at den vil gøre den lille modtager glad. Der er i hvert fald noget at kigge på og røre ved.

En mor, til en af Jaltes legekammerater i børnehaven, har jeg tidligere syet limegrønne Marimekko kopholdere til. Nu ville hun gerne have en matchende tehætte. Jeg fik stort set frie hænder og den færdige tehætte blev modtaget med glæde. For- og bagside er ens, inden i har jeg foret med grønne retro-blomster.
Jeg har sendt de sidste ordre ud af døren og håber de alle kommer frem inden jul. Der er nu tid til mine egne julegaver. Fik i går syet et lille penalhus til Carla, som med lækre farveblyanter i, skal være fra storebror Jalte. Mere om det kommer senere.