fredag den 21. januar 2011
søndag den 16. januar 2011
strikkepinde gemmerier
Har syet en lille strikkebog til mine knit pics pro. En bog hvor der var plads til både håndtag og mine wires.
Sådan ser bogen ud, når den er slået op. I den ene side er mine håndtag, har gjort plads til både de korte og de lange. I den anden side er mine wires delt op i str. Uha, behøver jeg sige at jeg er glad for resultatet.
Havde min strikkebog med for at vise en strikkeglad kollega. Da min leder så det, bestilte hun fluks et til sine rundpinde og strømpepinde. Herover er etuiet til strømpepindene.
Her er der åbnet op, også her er der plads til korte og lange pinde.
Her er strikkeetuiet til hendes rundepinde. Havde frie hænder, men de skulle laves i blå og grønne farver.
Jeg har syet etuierne forskellige men så man kan se at de hører sammen. Det håber jeg i hvert fald kan ses. Jeg håber at Hanne bliver glad for sine nye strikkepindeopbevaring.
Jeg har syet etuierne forskellige men så man kan se at de hører sammen. Det håber jeg i hvert fald kan ses. Jeg håber at Hanne bliver glad for sine nye strikkepindeopbevaring.
hele serien....
Her er hele den lille serie af kosmetikpunge jeg fik syet i fredags. De 4 første kunne jeg fortografere mens det var lyst. Men de sidtse 2 blev først færdige fredag aften, så de kunne ikke komme med i sidtse indlæg. Den første er med Dybbøl Mølle, sort Marimekke og sort/hvide køkkentern.
Her er det store prikker i stærke farver sammen med lidt kaffedug.
Gåsetårnet tilsat to forskellige slags retro/vintage sengetøj.
H.C Andersens hus fik selskab af både nyt og gammelt. Denne er nok min farvorit. Synes at det orange spiller rigtig godt sammen med det støvede turkise.
Endnu et stykke af de store prikker. Her sammen med en bid dug med orange blomster. Bagsiden er også lidt kaffedug men i lyserøde nuancer.
Den sidste er et lille billede af en vævestue samme med nye stoffer på forsiden og et stykke dug på bagsiden. Meget tøset, men farverne i broderiet fik lov at bestemme. De leder alle 6 efter nye hjem.
fredag den 14. januar 2011
samlebånd
I dag er der syet lidt på samlebånd. Startede dagen med at klippe. Det blev til en masse små stykker, der røg forbavsende få afklippede stumper i skraldespanden. Her er det bforeløbige resultat. 4 fine kosmetikpunge, der sættes salg på Amio, min facebook gruppe og min egen lille shop
onsdag den 12. januar 2011
inflation i etuier
Endnu et etui er blevet færdigt. Denne gang er det et længe lovet til Jaltes Nintendo. Efter at have leget lidt med papir, var mønsteret klar. Her ses etuiet fra forsiden.
Her er der åbnet op. I klappen er der plads tril 4 spil.
På bagsiden ses den meget enkle men effektive lukning - en tynd rund elastik. Jalte er meget glad for det, men har bestilt et med robotter. Så mor laver med glæde et nyt. Der er flere etuier på vej...
fredag den 7. januar 2011
uden ridser...
Fik ny telefon i julegave. Dejligt. Den skal der jo passes på og man skal da også kunne se, hvem der er ejeren. Begge dele er vist løst.
tirsdag den 28. december 2010
småtterier...
Der er vokset en lille bunke med små strikkede sager frem. Små djævlehuer og veste i forskellige former. Godt at der er udsigt til babyer både i familien og blandt venner.
En af mine veninder skal have sit første barn en gang til næste år. Derfor måtte jeg da lige lave en lille ting til hende. Tog udgangs punkt i Lillebror og nu har han fået en Veninde.
Og så er der selvfølgelig den skønne lille Clara fra Helga. Strikket i det skønneste bløde uld/cashmere fra Kenneth. De løse ender skal hæftes og knapper sys i.
fredag den 10. december 2010
Wilma og Leo
Hver fredag har jeg skemafri. Jeg nyder det, og får nået en masse. Synes jeg selv. Der sys og strikkes bestillinger og der idéudvikles og skabes nye opskrifter. Ungerne har selvom Jalte skal i skole kl 8.00 en mere stille og rolig morgen. Så hele familien har glæde af denne dag.
I dag ville jeg sy nisse/juletøj til ungernes dukke/bamse. Pakke det ind og lægge det i julesokken med en lille hilsen fra nissen. Planen var at de skulle have det på søndag, hvor hele familen tager toget til KBH for at kigge og prøve Pyrus, Kandis og Gyldengrøds kostumer. Et arrangement som cool couture står for. Arrangementet koster 25 kr pr person og hele beløbet går til Børnenes kontor. Kom gerne, der serveres varm kakao...
I dag ville jeg sy nisse/juletøj til ungernes dukke/bamse. Pakke det ind og lægge det i julesokken med en lille hilsen fra nissen. Planen var at de skulle have det på søndag, hvor hele familen tager toget til KBH for at kigge og prøve Pyrus, Kandis og Gyldengrøds kostumer. Et arrangement som cool couture står for. Arrangementet koster 25 kr pr person og hele beløbet går til Børnenes kontor. Kom gerne, der serveres varm kakao...
Øverste billede er den dejlige Wilma i julekjole og ceriserød nissehue med sølv kant. Min tanke var at Carla skulle have en kjole af samme stof på juleaften. Under Wilma Ses Leo. Leo var næsten Jaltes første bamse. Han er blevet udstyret med grøn nissehue og en rød julebusseronne.
God weekend
søndag den 5. december 2010
julemarked
I går morges morges pakkede j eg bilen og kørte mod Valby, for at være med på julemarked arrangereret af en forening, hvor en af mine kolleger er med.
Ude i haven havde jeg "fældet" et stort sideskud på vores syren, som vi ikke havde fået skåret væk i foråret! Jeg brugte det lille træ til at vise mine filthjerter frem.
Jeg fik solgt en del af mine sager, så da jeg sidst på eftermiddagen kørte mod Køge igen, var jeg glad og tilfreds. Og så håber jeg at jeg får lov at komme med som gæst en anden gang.
fredag den 3. december 2010
lilla strik
Har begået en lille striksag med skønt bladmønster.
Vesten er str. 5 år ca og er lagt til salg lige her. Jeg håber den vil komme til at holde en skøn pige varm i den kolde vinter.
Abonner på:
Opslag (Atom)






























